Fællesskaber i skolen


Sociale medier
Af Camilla Kristensen og Anna Hede Rosenstand



















Mobning og sociale medier
Velkommen til vores opgave om de sociale medier, fællesskab,
sprog og kommunikation. Vi er et hold fra læreruddannelsen i
Silkeborg, som har fået til opgave at lave en hjemmeside og
skrive om de forskellige problemer og udforinger som vores
folkeskole står overfor, når vil taler om de sociale medier og
problemerne der kan være med dem. Hvordan kan vi som
fremtidige lærere forbygge mobning over de sociale medier
og hvad er der af gode kvaliteter inden for fællesskaber på de
sociale medier? Gennem denne opgave vil vi komme ind på
sproget og sprogbrugen på nettet, og hvad det kan have af
konsekvenser, sådan at eleverne kan lærer at være opmærksom
på hvad de skriver på de sociale medier, sådan at det ikke fører
til mobning. Længere nede er der en tegneserie som forklarer
hvad de sociale medier kan bruges til. Tegneserien vil fortælle
om de forskellige måder at kommunikere på. Der ligger også en podcast om de social media som vil fortælle jer mere om hvorfor man bruger de sociale medier.
Holdet for læreruddannelsen. 19,2
God læse og lytte fornøjelse
​

Den gode tone
Internettet og de sociale medier fylder mere og mere i dagens Danmark i takt med at skolen og eleverne er mere online og deres liv på internettet betyder mere og mere. Men selvom at internettet har mange fordele så er der en bagside af denne verden.
Mobning har altid været en del af folkeskolen, men mobning over de sociale medier gør, at det kan gå hen blive mere alvorlig. Dem som mobber kan gemme sig bag ved en skærm og bliver ikke påvirket af offerets følelser eller reaktion. Mobbeofferet får aldrig en pause, da de sociale medier er konstante og følger med dem hjem. Det er vigtigt, at eleverne lærer at holde en god tone overfor deres klassekammerater og forstår konsekvenserne af deres sprogbrug. Det er her vi som lærere forebygger mobning ved at snakke om sprog, tone og måde. Sproget har en stor betydning for hvordan vi udtrykker os. Vygotsky mener at barnet er hjælpeløst og er afhængigt af voksne, barnet har i den grad brug for at kunne omgås sine omgivelser så hensigtsmæssigt som muligt. Barnet er, med Vygotskys ord, bundet af sin epoke og sin klasses forestillinger.
Ifølge Vygotskys teori er det ikke kun de direkte sproglige erfaringer barnet får mulighed for at bruge i sine omgivelser, der har indflydelse på barnets sprogtilegnelse. Begrebsudvikling er afhængigt af de erfaringer barnet gør sig med begrebet, hvorfor det er vigtigt for barnets sprogtilegnelse at have mange og varierede erfaringer, da disse vil medvirke til at støtte barnets sprogtilegnelse.
​
Når barnet tilegner sig sproget gennem interaktionen med de voksne, starter udviklingen som ydre sprog. Sproget er socialt i sin oprindelse. Sproget er som udgangspunkt brugt til at kommunikere med andre individer, først senere bliver sproget personligt og indre. I den fylogenetiske udvikling eksisterer der før-sproglig tænkning, såvel som før-tænkning sprog.
​
Udover at vi som lærere skal give eleverne redskaber til hvordan men begår sig online, lærer eleverne også af sig selv noget om sprogbrug og kommunikation ved at være online. Børn og unge er i konstant kommunikation med omverdenen, hvor de på de forskellige platforme interagerer og samarbejder med hinanden om fælles mål. Eleverne er i forskellige former for fællesskaber, hvor de ifølge den amerikanske sociolingvist og diskursteoretiker James Paul Gee får adgang til ny literacy, som er vores kompetence til at afkode forskellige symboler og tegn til at forstå verden. De sociale medier har klart en bagside, men der findes alligevel rigtig meget læring for eleverne omkring fællesskaber, sprog og kommunikation, når de er på forskellige sociale medier. De er i konstant kommunikation og bruger sproget hele tiden til at udtrykke sig bedst muligt til de fællesskaber som er overalt på nettet. (KVaN spildidaktik kapitel 4).