Fællesskaber i skolen


Det fysiske miljø
Af Frida Sander Fleborg og Jasmin Ayade

Har det fysiske miljø på folkeskoler en betydning?
Flere og flere skoler i Danmark går efter en utraditionel tilgang til det fysiske miljø på skolerne. Blandt andet Buskelundskolen har valgt at både inde og ude miljøet skal være utraditionelt.
Ud fra en undersøgelse, hvor der er blevet spurgt 1000 skoleelever i 6.klasse om deres vurdering af miljøet i skolen sådan i bred forstand. Det er elever fra 51 klasser over landet. Disse elever siger, at det bedste ved skolen er at være sammen med kammeraterne, selvfølgelig også at man får lært noget og blive klogere. Eleverne prioritere det sociale liv højt forbundet sammen med hvad den gode skole er. Den sociale dimension i børns liv omhandler værdier, normer, ansvar, forpligtelser og fællesskab.
I forlængelse heraf mener professor i pædagogik Thomas Nordahl, at de miljømæssige faktorer i skolen har indflydelse på elevens faglige og sociale læring, samt elevens generelle situationen i skolen. Faktorerne referer til venskab og deltagelse i sociale og faglige fællesskaber, relationer til klassekammerater og lærere, normer og regler, værdier, forventninger til læring og det fysiske miljø i skolen. (Canger og Kaas , side 134).Professor i pædagogisk psykologi og specialpædagogik Einar og Sidsel Skaalviks forståelse af læringsmiljø minder meget om Thomas Nordahl, dog med den forskel, at de mener at elevens egne oplevelser er en del af læringsmiljøet. (Canger og Kaas,2016 s.134).
Det er derfor vigtigt, at fremhæve forskellen mellem de to definitioner af læringsmiljøet fordi det er elevens egne oplevelser af læringsmiljøet, der får betydning for om eleven har lyst og mulighed for at deltage i det faglige såvel som det sociale. (Canger og Kaas, 2016 s.135).
Da Thomas Nordahl i sin beskrivelse af læringsmiljø taler om normer og værdier, er det vigtigt at få sat nogle ord på hvad der præcist menes med dette. Når man taler om normer, menes der at nogle handlinger skal være ønskværdige eller ikke. Derfor er normer baseret på værdier som forklarer hvordan man bør handle eller agere i forskellige situationer. Normer har indflydelse på hvordan vi betragter vores virkelighed, hvordan vi tænker om hændelser, om andre og om os selv og hvordan vi føler og vurdere afhængig af hvilken situation vi befinder os i og hvem vi befinder os sammen med. (Thornbjerg, 2008 s.31).
Normer har den funktion at holde sammen på en gruppe, ligesom de bidrager til at samordne gruppemedlemmernes adfærd med det formål, at gruppen skal gennemføre nogle opgaver, samt nå i mål. Ser vi igen på undersøgelsen af skolens fysiske miljø mener en tredjedel af eleverne at deres klasselokale rent fysisk er ringe med dårlig udluftning, dårligt tilpassede møbler, uæstetisk. Et stort flertal fortæller, at de i frikvartererne opholder sig på gangene eller inde.
Skolegården kan mange af dem ikke lide at være i, blandt andet fordi 'man hele tiden er bange for at få en bold i hovedet'. Men værst er det på toiletterne.
For en del elever er de så ulækre, at de simpelthen gør alt for at undgå at komme der - der stinker, 'der er tis over det hele', låsene virker ikke, der er vand på gulvet og skrevet på væggene. Badeforholdene på skolen er bedre, men bestemt ikke noget at råbe hurra over efter elevernes mening.
Det samme gælder spise forholdene. Men det fysiske miljø, det ser værre ud - og det er jo til syvende og sidst rammen om skolekulturen. Her kommer vi ikke udenom at indse, at der skal investeres - og rettes op på års forsømmelser.
Masser af skoler i Danmark er bygget i katederundervisningens tidsalder, det er skoler, der ikke kan leve op til moderne krav til hverken undervisning, projektarbejde eller sociale frirum. Som det kommer til udtryk i følgende, mener en tredjedel af eleverne at de fysiske rammer på skolerne er ringe og det bør der rettes op på.
Dertil ser man af og til at klasselokalet er indrettet meget traditionelt hvor læreren har placeret sig bag katederet. Vi vil gerne fremhæve nogle kendetegn fra Buskelundskolen i Silkeborg, fordi elementerne ikke bliver gjort på en helt traditionel måde, og her mener vi at skolens fysiske rammer kan være med til at påvirke børns fællesskaber i en positiv retning. Buskelundskolens værdigrundlag bunder i Jan Tønnesvangs vitaliserings psykologi og at udvikle individets kompetencer til kvalificeret selvbestemmelse (KVAS) Jan Tønnesvangs teori tager udgangspunkt i at ethvert individ skal have mulighed for at realisere sine personlige, sociale og faglige potentialer.
Fordelen ved at bruge Kvas-Vital modellen er at den skaber et fælles forståelsesgrundlag på tværs af fagligheder. Vitaliseringsmodellen handler om de psykologiske behov der er drivkraften hver enkelt persons tilværelse. Modellen sætter fokus på de relationer og miljøer der kan gavne og vitalisere denne drivkraft. Ligesom kroppen har brug fysisk ilt for at fungere har psyken atter brug for ilt for at kunne fungere. Modellen inddeler den ilt i 4 dele henholdsvis anerkendelse ”se mig som den jeg er”, fællesskab henførende som dækker over behovet for tilhør til andre mennesker og fællesskaber, andenhenførende som dækker over behovet for at se en dybere mening såsom ”vis mig hvem eller hvad jeg kan blive” og mestringshenførende som tager udgangspunkt i de udfordringer man står overfor: ”giv mig en passende udfordring på det, jeg kan, til det, jeg næsten kan” (Tønnesvang pdf s.175).
Ser man på det fysiske miljøs ydre altså på selve arkitekturen kan det kobles sammen med skolens organisering, herunder menes de overordnede pædagogiske mål, struktur og planlægning. De fysiske rum indbefatter bygninger, rum, indretninger og inventar, mens den pædagogiske praksis omfatter de pædagogiske strategier og tilrettelæggelse af praksis.
Inden for moderne arkitekturpsykologi taler man om et indbyrdes samspil mellem menneske og arkitektur hvilket, betyder en mulighed for at individer og arkitektur på en måde kan påvirke hinanden. De fleste danske skoler er opbygget rationelt, hvilket vil sige at man har nogle store klasserum og gangarealer, hvor der kan bevæge sig mange børn, samt en stor skolegård og udearealer hvor børnene kan opholde sig i pauserne og få noget friskt luft. Endnu et element som gør sig gældende på de fleste skoler, er at man nemt fornemmer at klassen som fysisk rum er lærerens og de differentierede læringsrum uden for klasseværelset er noget eleverne ejer.
Derfor skal skolen indrette de fysiske rammer i respekt for læringsgrundlaget og lade rummene afspejle de pædagogiske aktiviteter der er på skolen.

En god ide er hvis lærerne inddrager eleverne i dette arbejde i en endnu højere grad end det sker i dag. Ønsket er at skolerne får det fulde udbytte af de nye muligheder som nye fysiske rammer giver, og styrke sammenhængen mellem læringsgrundlaget og indretningen af de fysiske rammer. Derfor er det vigtig at man inddrager eleverne i denne opgave i forhold til både indretningen og udsmykningen af selve klasselokalerne så de hermed udvikler en form for ansvarlighed overfor det eleverne selv har været en del af.
Inddragelse af eleverne i indretningen af de fysiske rammer sker sjældent i dag, men en
evaluering viser at flere elever rent faktisk gør sig nogle tanker om, og har gode ideer til hvordan de skolens fysiske rammer kan indrettes samt udsmykkes. På baggrund af det kan man med stor sikkerhed sige, at det fysiske miljø har en stor betydning på de danske folkeskoler, fordi det fysiske miljø både sætter sit præg på henholdsvis læring og fællesskaber iblandt eleverne.
Fællesskaber bliver etableret overalt, om det er i en undervisningskontekst hvor eleverne eksempelvis bliver inddelt i grupper, og skal danne et fællesskab om en opgave, eller i frikvartererne ude i skolegården hvor eleverne er fælles om en aktivitet. Derfor har skolens fysiske miljø en betydning på eleverne set ud fra disse aspekter.