Fællesskaber i skolen
Inkluderende Dansk
Af Sara Furbo, Trine Kongsgaard Knudsen og Matilde Blem Ibsen
Litteratursamtalen er en vanskelig kunst at mestre og især, når man ønsker, at den skal være med til at styrke fællesskabet i klassen. Man kan som lærer stile efter to scenarier.
-
Det enstemmige klasserum
-
Det flerstemmige klasserum
​
De fleste lærer stiler efter det flerstemmige klasserum, men selv dette kan ende ud i en enstemmig dialog, forstået på den måde, at eleverne blot siger, hvad læreren ønsker at høre. Denne form for lærerstyring og mesterfortolkning kaldes også for IRF-modellen, hvor læreren initierer - eleverne responderer, og læreren følger op på svaret. IRF-modellen skal ikke ses negativ på, da der nogle elementer i tekstforståelse som er et facts. F.eks. navnet på hovedpersonen. IRF-modellen har en søster som hedder IRE-modellen. Her initierer læreren, eleven responderer og læreren evaluerer og stiller opklarende spørgsmål. Denne model ligger mere op til en dialogisk undervisning, da der vil ske en pingpong effekt mellem læreren og eleverne. Desuden er der ikke et korrekt svar, så eleverne skal ikke søge efter lærerens svar. Når man gerne vil føre en IRE-baseret samtale i klassen, er det vigtigt, at man anerkender elevernes svar. Berit Bae beskriver, hvordan anerkendelse er meget vigtigt i arbejdet med elever. Anerkendelsen går ind og styrker elevens selvværd. Elevernes selvopfattelse og mod til deltagelse afhænger derfor i stor grad af, hvilke reaktioner de får fra voksne. Det er derfor vigtigt, at læreren er opmærksom på den magtposition, som de har overfor eleven. Dette skal bruges positivt, så den er med til at styrke elevernes selvværd og troen på, at de kan give gode inputs til undervisningen.
Mange filosoffer har gennem tiden sat fokus på dialogen, og hvordan vi opnår oplysning gennem samtale med andre. Særligt Sokrates beskriver hvordan “den anden” kan være kilde til ny indsigt. Samtidig sætter Lev Vygotsky også fokus på dialog, idet han mener, at læring foregår i samspil med andre. Dialogen skal altså være en central del af læringen i skolen. På den måde ser vi også verden fra et andet perspektiv end vores eget. Hvis eleverne får lov at argumentere og deltage i en dialog i samfundet både styrker det deres selvværd i klassen og giver dem forhåbentlig mod på også at være aktive medborgere i det samfund, de er i. Dialogen og litteratursamtalen kan være nyttige værktøjer at kunne mestre, men litteraturen kan også hjælpe med at styrke fællesskabet i klassen.
Dansk som fag kan opdeles i fire forskellige grene. Basisdansk, kreativitetsdansk, kommunikationsdansk og identitetsdansk. I identitetsdansk er det vigtigt, at man som læser kan spejle sig i den tekst, man læser. Det kan være noget, man har oplevet før eller noget, man senere oplever og derefter kan spejle sig i. Identitetsdansk kan være med til at give en æstetisk forståelse af en tekst og derved opnå en dybere forståelse. Man kan samtidig også få en etisk forståelse. Når man kan identificere sig med teksten, møder man både indre og ydre værdier og får en forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Dette er et aspekt af danskfaget og det andet er kommunikationsdansk. Kommunikationsdanskundervisningen skal fremme elevernes kompetencer til at deltage i og bidrage til kommunikative processer. Ved at indføre kommunikationsdansk i undervisningen sættes der fokus på at udvikle elevernes hensigtsmæssige kommunikative processer som deltagere og aktører og deres sproghandlinger hertil.
Ifølge Bo Steffensen er det vigtigt at arbejde på den rette dialogiske og åbnende måde med teksterne for at gøre litteraturen interessant for eleverne. Det gør man ved at åbne teksterne op gennem samtale om det fiktive rum, eleverne bevæger sig rundt i, når de læser. Det lægger op til en diskussion om litteraturen, hvor man undgår en rent subjektiv læsning hvor alle tolkninger er tilladt, og en objektiv fortolkning, hvor kun én læsning (lærerens) er den rigtige. Til det anbefaler han ’Metoden 5 spørgsmål’, der guider eleverne til at fremhæve tekstens centrale aspekter, og får eleverne til at tale sammen. ”Metoden 5 spørgsmål” er illustreret herunder
Både det flerstemmige klasserum, kommunikations- og identitets dansk og dialogen er måder, hvorpå man kan gribe det fællesskabende arbejde an i undervisningen, men derudover kan man også tage litteraturen helt andre steder hen.
Stedbaseret læsning
Stedbaseret læsning søger at tage litteraturen andre steder hen - helt bogstaveligt. Teorien bag stedbaseret læsning er bygget på udeskolen som pædagogisk metode. Udeskole arbejder ud fra et elevsyn og et læringssyn, der betragter eleven som aktiv og kompetent medskaber af viden. Stedbaseret læsning som begreb beskriver ret tydeligt selv, hvad der menes. Læsningen føres hen til, hvor den foregår. Hvis der læses om en domkirke mus, tages eleverne med i domkirken for at læse. Fokus bliver altså flyttet fra personer til steder - såkaldte litterære locations. Ude på disse litterære location får eleverne mulighed for at opleve litteraturen på en anden måde, som et klasserum ikke tillader. Derudover vil det også kunne give eleverne en oplevelse sammen, da det gøres som klasse. Det vil kunne styrke fællesskabet, da den typiske undervisning vil blive udfordret, hvorledes den typiske klassedannelse også vil kunne tage nye former.
I de foregående afsnit har vi skrevet meget om at få alle elever med ind i undervisning, således ingen er ekskluderet for deltagelse. Det kan være, at I sidder tilbage og tænker ”Hvorfor arbejde så meget med inklusion i undervisningen, når I gerne vil forbedre trivslen i klassen og undgå mobning?” Svaret er eksklusionsangst.
Eksklusionsangst
Social eksklusionsangst betyder, at man er bange for at blive ekskluderet fra et socialt fællesskab. Os mennesker er dybt afhængige af være sociale og følelsen af at høre til og blive anerkendt, er en vigtig forudsætning for et godt liv. Det er altså et grundvilkår for mennesker at kunne indgå i sociale fællesskaber, og hvis dette ikke bliver opfyldt, kan det have store konsekvenser. Et af de steder, hvor mange oplever at blive ekskluderet, er på landets skoler rundt omkring i Danmark. Klassen ses som et fællesskab, men selvom man er en del af klassen, er man ikke nødvendigvis en del af det fællesskab, der er skabt inde i klasserummet. ”Social eksklusionsangst opstår, når menneskets afhængighed af social indlejring trues” (Elevers læring og udvikling. s. 225). Angsten opstår altså, når vi frygter at blive dømt uværdige til at deltage i fællesskabet. Social eksklusionsangst knytter sig bl.a. til følelser som meningsløshed og værdighedsberøvelse. Læreren må have fokus på at lave et forebyggelsesarbejde mod mobning og eksklusion, således klassen har et fælles afsæt i at mindske eksklusion i klassen og følelsen af ensomhed. Forældre kan ligeledes også være med til at skabe et bedre klassemiljø, ved at snakke med deres børn om, hvilke følelser man har, når man bliver ekskluderet, og hvordan man kan hjælpe andre børn med ind i fællesskabet. (Elevers læring og udvikling, Ole Løw og Else Skibsted)
Vores undervisningsforløb er didaktisk skabt ud fra disse overvejelser, og vi har søgt efter at gøre undervisningen så inkluderede som muligt. Undervisningsforløbets emne er mobning og der arbejdes frem til en bedre forståelse af mobning fra elevernes side af. Og så er der jo de sædvanlige læringsmål, som eleverne får øvet sig i.
Igen står det jer frit for at downloade og bruge materialet både som det er, men også som inspiration til andre forløb.
Kilder
Bøger
Tæt på litteratur - analyse og didaktik af Martin Jørgensen
Samtale og interaktion af Sigsgaard
Elevers læring og udvikling - også i komplicerede læringssituationer af Else Skibsted; Ole Løw
Links
https://dansklf.dk/sites/default/files/Stedbaseret_laesning_af_Dorte_Eggersen_Artikel.pdf
