En rapport fra 2016 viser, at danske unge er verdensmestre i demokrati, men at de snarere er vidende end handlende, som rapporten udlægges af lektor ved Aarhus Universitet i Kristeligt Dagblads artikel om undersøgelsen. Altså topper danske unge listen qua deres viden om demokratiske processer og deres vilje til senere valgdeltagelse. Derimod er demonstrationer og aktivisme ikke i høj kurs, hvilket Lieberkind anser for at være bagsiden af guldmedaljen.

”I forhold til direkte at involvere sig i samfundet er mange andre landes unge mere engagerede. Hvis vi tror, vi direkte kan forbinde den høje score i politisk dannelse med de idealer, skolefolk plejer at nævne i skåltalerne, om aktivt medborgerskab, tager vi fejl. De unge er vidende, men også reserverede, forbeholdne, konventionelle borgere. Og de er mere talende end handlende.”

Ifølge Hal Koch må demokratiet være mere end bare en styreform med valg og lovgivning. Det skal være en livsform, hvor borgerne tager aktivt del i demokratiske processer. Hal Koch mener ikke, at demokratiet ligger i vores gener, eller at det blot er en styreform, hvor afstemningen er den optimale måde, at afgøre ting på:

”Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemning, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse”.

Demokratiet opstår, når når folk er i dialog med hinanden. Så opstår der et fællesskab, fordi man diskuterer emner, der vedrører borgerne. Mennesket opnår gensidig respekt og forståelse for dets medborgeres problemer gennem dialogen. Det ender ud i et fællesskab, da man via kommunikation finder frem til de beslutninger, som er bedst for alle. Koch mener, at alternativet til demokratiet vil være en magtkamp eller i værste tilfælde krig mellem mennesker, altså det bliver derfor sværdet fremfor ordet, man benytter sig af.

Hvorfor er det vigtigt, at eleverne bliver dannet til aktive demokratiske medborgere?
I mange vestlige demokratier er udfordringen, at unge anser demokrati og velfærd som en selvfølge, hvilket medfører, at de ikke længere føler sig ansvarlige i forhold til at vedligeholde det demokratiske samfunds institutioner og værdier. Det er ikke nok, at eleverne er bevidste om, at der findes demokrati i Danmark, og at det praksis kun kommer til udtryk, når nogle af de unge afgiver deres stemme til folketingsvalget hvert fjerde år. Efterskolelærer Mathilde Aarup har i forbindelse med sit bachelorprojekt undersøgt 115 elevers forhold til demokratiet som både styreform og livsform.

“Kun 35,4 procent af eleverne mener, at man har indflydelse på samfundet, hvis man blander sig i debatter, og endnu færre, kun 21,2 procent, mener at man har indflydelse, hvis man for eksempel sidder i elevråd, bestyrelser eller andre udvalg, fortæller hun. Og tilføjer så, at kun 13,3 procent mener, at man har indflydelse, hvis man lader politikerne styre politik og ikke blander sig i sagerne.”

I 1945 kom den danske teolog og kirkehistoriker Hal Koch bl.a. ind på demokratiets skrøbelighed i bogen ”Hvad er demokrati”:

”Demokratiet kan ikke sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtsled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”

Det er fra den førnævnte bog, at denne berømte sætning stammer fra: ”demokrati er samtale”.

Dette er bl.a. eksempler på, at det er nødvendigt, at medborgerskab bliver et dannelsesideal, så de unge ikke kun ser det at være en del af demokratiet som et ideal, men at det at være aktive demokratiske medborgere bliver til en praksis hverdag.

Dannelse til demokrati og medborgerskab har bl.a. være et eksplicit mål for folkeskolen siden folkeskolen 1975. Ifølge folkeskoleloven §1 stk. 3 har folkeskolen pligt til at danne eleverne til både at være demokratiske medborgere og aktive medborgere;

”Folkeskoleloven § 1 stk. 3; ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Når der er tale om medborgerskab, er der to aspekter af medborgerskabsbegrebet; statsborgerskab og medborgerskab. Statsborgerskab indebærer de politiske og juridiske rettigheder, som er indskrevet i grundloven. Dette er de rettigheder som nye borgere får adkomst til, når de har bestået indfødsretsprøven og dermed får dansk pas og statsborgerskab. Medborgerskab omhandler aspekter såsom identitetsdannelse, følelser, ansvar, handlen og moral og etik. Aspekterne statsborgerskab og medborgerskab hænger ofte sammen, så man som dansker med dansk statsborgerskab også vil føle og identificere sig selv som dansker kulturelt set. Der er i dag tale om i store dele af den vestlige verden, at der er behov for at styrke medborgerskabet og ” (uddanne til medborgerskab)”. Når man har opnået medborgerskab, vil det sige, at individet ikke kun besidder rettigheder og pligter i staten, men ligeledes føler sig en del af et fællesskab af borgere og deltager aktivt i samfundets demokratiske, sociale og kulturelle liv. Individet er dermed en aktiv medborger ved at være med til at styrke den sociale sammenhængskraft og demokrati. For at eleverne kan blive aktive medborgere, skal heriblandt folkeskolen bl.a. lære eleverne:

·   At indgå i dialog

·   Tage stilling og ansvar

·   Se tingene fra forskellige synsvinkler

·   Løse konflikter

·   Få indsigt i forholdet mellem sine egne behov/ønsker og, hvad der er til det fælles bedste. 

I skolen bruger man dermed begrebet medborgerskab i forbindelse med forskellige initiativer så som undervisnings i konflikthåndtering og etablering af ligeværd i klassen, til udvikling af demokratiske kompetencer og færdigheder i sammenhæng med fagene. Altså de forskellige tiltag har noget at gøre med dannelse til fællesskabet.

Børn og unge skal altså lære at deltage i samfundets fællesskab og ikke blot at blive medborgere men aktive medborgere. På den måde kan de dannes til at føle ansvar, tilhørsforhold og få kompetencer til at deltage aktivt i demokratiet og hele samfundets udvikling. 

 

Sådan kan læreren arbejde med demokratisk dannelse

Ifølge en rapport udarbejdet af foreningerne Danske Skoleelever og Danmarks Private Skoler bør man som lærer sætte ind på tre områder af undervisningen for at kunne danne eleverne til at tage aktivt del i demokratiet: indholdet i undervisningen, tilrettelæggelsen og elevinddragelse. 

Rapporten slår fast, at Indholdet af undervisningen må fremme demokratisk dannelse på tværs af og i alle skolens fag og emner og på alle klassetrin. Den må blandt andet tage udgangspunkt i arbejde med grundloven, demokrati og folkestyre, og de rettigheder og pligter som udspringer heraf. I forlængelse heraf må eleverne have kendskab til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder samt børns rettigheder. Undervisningen må udvikle elevernes evne til at forholde sig kritisk og tage stilling og desuden tage emner som forskellighed, tolerance og fællesskab op. Endvidere kan indholdet af undervisningen knyttes til aktiviteter, hvor eleverne oplever samfundsinsitutioner og minoriteters holdninger, kulturer og levevilkår.

Undervisningen kan dog også tilrettelægges sådan, at den ansporer til demokratisk dannelse. Eksempelvis må klasseledelsen være præget af ligeværd og plads til forskellighed, og eleverne må bringes i situationer, hvor deres samarbejdsevner kommer i spil, og de oplever sig selv som en del af et forpligtende fællesskab. Ligeværdighed og respekt må træde frem i samtalerne i og på klassen, også ved uenighed. Eleverne må desuden få mulighed for at indtage forskellige roller i undervisningen, sådan at de ikke fastlåses i de samme positioner i fællesskabet.

For det tredje anbefaler rapporten at lade undervisning med et demokratisk dannelsesperspektiv være præget af elevinddragelse. Undervisningen skal involvere og inddrage eleverne, som også må gøres bevidste om deres egne muligheder for at få indflydelse. Det kan være ifm. formen på undervisningen, evaluering af indholdet af undervisningen og deres egen indsats og udbytte. Desuden må elevinddragelsen fungere som et samarbejde mellem lærere og elever.

 

Danske Skoleelever og Danmarks Private Skolers måde at forstå demokratisk dannelse som 1) viden om demokratiske processer 2) undervisningsformer, der fremskynder elevernes egne demokratiske færdigheder, læner sig op ad det, som fhv. undervisningsminister Merete Riisagers nedsatte dialogforum er kommet med.

I 2018 nedsatte Riisager et dialogforum, som skulle udarbejde forslag til måder at arbejde med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne på. Dialogforummet skriver, at den demokratiske dannelse her bl.a. kan tage udgangspunkt i den historiske baggrund for danske demokratiske værdier og på den måde gøre eleverne bevidste om, at mange af de rettigheder og friheder, nogle tager for givet, er et resultat af en historisk udvikling, hvori diverse samfundsgruppers kampe har spillet en afgørende rolle. En historisk forankring af de demokratiske processer, værdier og idealer kan ifølge Dialogforrummet gøre elevernes forståelse af disse mere konkret. Eleverne skal forstå, at de og vores værdier er historieskabte og historieskabende.

Derudover fremhæver gruppen elevernes viden om grundlæggende rettigheder og pligter i det danske samfund, og hvordan det hænger uløseligt sammen med respekt for den enkelte uanset køn, seksualitet, etnicitet samt respekt for minoriteter (og mindretal i minoriteter). Eleverne skal opfordres til medbestemmelse og gøres opmærksomme på deres medansvar som demokratiske medborgere. Eleverne skal desuden opnå kendskab til samfundstendenser, der udfordrer de demokratiske værdier såsom jihadisme, æresrelaterede konflikter og religiøs og social kontrol.

Dialogforummet kommer også ind på, at eleverne skal trænes i at deltage aktivt i det mere nære demokrati i form af debatter, demonstrationer, deltagelse i lokalsamfundet - altså opnå viden om og træning i at deltage i demokratiske processer, da det er forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund - samt en forståelse for, hvordan man individuelt og i fællesskab kan bidrage til udvikling og forandring både på uddannelsesinstitutionen og i samfundet generelt.

Eleverne skal opfordres til og gives mulighed for at deltage i demokratiske debatter. Der skal ikke lægges låg på kontroversielle emner - de skal tværtimod udforskes, udfordres og debatteres, og lærerne skal udfordre eleverne på udemokratiske værdier. Uenigheden skal dyrkes, og meningsudveksling anses som en dyd. Eleverne skal lære at debattere fx gennem argumentationsøvelser, hvor de desuden lærer, hvordan man giver udtryk for sine egne meninger på en ordentlig måde.

 

Derudover har Dialogforummet udarbejdet et idékatalog med en række konkrete forslag til aktiviteter, der kan skabe gode vilkår for demokratisk dannelse. Vi har udvalgt nogle stykker:

• Afholdelse af valgaften:
  Fokus på valgets relevans for Danmark og valghandlingen som en form for demokratisk deltagelse og forpligtelse som medborger. Valget kan opbygges som et rollespil, hvor undervisningen i dansk/engelsk, samfundsfag og historie fungerer som optakt til valget. Eleverne kan tildeles roller som politikere, embedsmænd, spindoktorer og journalister.

• Afholdelse af demokrati-dage på skolen:
  Der kan arbejdes med den historiske baggrund for de demokratiske værdier i Danmark. Det understreges derved, at vi lever i et samfund baseret på grundlæggende demokratiske værdier og rettigheder. Eleverne får i den forbindelse også mulighed for at blive udfordret på eventuelle udemokratiske holdninger og værdier.

• Eleverne trænes i kritisk stillingtagen:
  Arbejde med propaganda og ”fake news” i fx sprogfag med fokus på manipulationsgreb og retoriske virkemidler. I dansk, religion og samfundsfag kan man arbejde med en kritisk tilgang til argumenterne bag fx jihadismen, hellig krig, kvindeundertrykkelse, konspirationsteorier og modstand mod jøder, homoseksuelle og andre minoriteter.

• Eleverne lærer om retorik og saglig argumentation:
  Træne eleverne i saglig argumentation fx ved at give dem viden om anvendelse retoriske virkemidler og derved fremme elevernes motivation til at deltage i den demokratiske samtale - fx gennem rollespil, hvor forskellige holdninger må indtages.

• Elevforum:
  For elever, som ønsker at deltage, og med deltagelse af ledelsen og udvalgte lærere. Her kunne eleverne få medbestemmelse og ejerskab over aktiviteter på skolen. Elevforummet giver eleverne mulighed for at træne deres kendskab til og deltagelse i demokratiske processer herunder at indgå kompromiser med hinanden og være lydhør over for andres holdninger.

• Synliggørelse af aktive elever:
  Eleverne må opleve, at de bliver anerkendt for deres deltagelse som aktive medborger - fx med titler som ”trivselsambassadør”, beviser/diplomer eller fremhævelse af særlige indsatser fx ”Hall of fame” m.v.

• Inddragelse af eleverne i formulering af skolens værdigrundlag:
  En bredere kreds af elever kan inddrages i udviklingen af skolens værdigrundlag. Det giver eleverne mulighed for at deltage i og få indsigt i en demokratisk proces – fra et forslag fremlægges til det bliver til virkelighed samt træne dem i at deltage i en debat, hvor der er åbenhed overfor andres argumenter.

• Skabe rammer, så forskellige elever lærer hinanden at kende:
  Blande eleverne med andre, der ikke ligner dem selv, for på den måde at opnå større respekt og tolerance for hinanden. På den måde lærer eleverne, at de ikke altid selv kan bestemme, hvem de vil arbejde sammen med fx i deres kommende arbejdsliv. Institutionerne kan også understøtte aktiviteter uden for skoletiden, der appellerer til en bred skare af unge (fx musicals, kulturcaféer, frivillig idræt, debatcaféer, skoleavis, nyhedsbrev, klubber).

• Samtalesaloner:
  Institutionerne kan arbejde med ”samtalesaloner”, hvor eleverne fx bliver opdelt i tre grupper og hører tre forskellige oplæg, som efterfølgende diskuteres i grupperne. Samtalesalonerne kan styrke fællesskabet på tværs af skolens elever, og samtidig bidrager det til forståelsen for, at man skal anerkende hinandens holdninger.