Fællesskaber i skolen
Etisk klassefællesskab
Af Simon Dahl og Rasmus Schmidt
Problemstilling
​
Hvordan kan man arbejde med etik i undervisningen, herunder diskussioner og dilemmaer så det styrker elevers handlekompetence og klassefællesskabet?
Indledning
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med etik i folkeskolen, og hvordan kan det bidrage til elevernes klassefællesskab?
I folkeskolens formålsparagraf står der:
Folkeskolens formålsparagraf “Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (uvm, 2006)
Folkeskolen skal altså være med til at danne eleverne, så de bliver i stand til at deltage i det demokratiske samfund. I folkeskolen er det vigtigt, at læreren får eleverne til at føle, at de er en del af et forpligtende fællesskab, og hvor vigtig fællesskabet er for eleven selv, samt for samfundet. Når folkeskolen er med til at danne elever til et samfund med medansvar, rettigheder og pligter, i et samfund med frihed og folkestyre. Giver det eleverne indsigt i hvordan man handler, og dermed indgår i et forpligtende fællesskab. Læreren er med til at eleverne føler sig inkluderet og er med til at skabe et fællesskab i klassen men også for eleverne selv, så de kan bruge det senere i deres liv til, at deltage i samfundet. En vigtig del af at deltage i et fællesskab er at vide, hvordan man skal handle inden for det fællesskab, og hvilke grundprincipper fællesskabet bygger på. Etik er på den måde en vigtig del af elevernes dannelse, da det netop også er etiske principper som vores samfund og demokratiet bygger på. Samfundet bygger på åndsfrihed, som er friheden til at tænke og danne sig sine egne forestillinger og meninger. Ligeværd, at blive betragtet ligeværdig alle sammen uanset ens baggrund og kultur. Og demokrati som er folkestyre. Så selvom etik og moral ikke er nævnt eksplicit i folkeskolens formålsparagraf, er det del af lærernes arbejde med at danne eleverne. Det kommer også til udtryk i lærernes professionsideal.
“Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier”
Case - Analyse med henblik på etik og fællesskab
​
Klokken er 11:15. Læreren har afsluttet den sidste opgave om lyn-karakteristik og eleverne pakker hurtig deres ting i tasken og finder deres madpakke frem. Læreren visker ud på tavlen, og roen kommer ligeså stille, da maden fylder i munden. Læreren sætter sig ned og i et normalt toneleje nævner, om eleverne i år vil have nisser eller pakkekalender. Der bliver snakket frem og tilbage mellem eleverne, hvorefter læreren får ro på. Læreren spørger, hvilken en af de to ting de vil have. Dem, der vil have nisser, rækker hånden op først, 11 hænder hænger i vejret og det bliver noteret. ”Pakkekalender” bliver der spurgt, 10 hænder i vejret, og der er lille jubel og ærgrelse mellem nogle elever. Læreren siger, at alle elever skal gøre noget for hinanden 3 gange og må give det de vil. En elev rækker hånden op og spørger: “Nu hvor vi skal have nisser, synes jeg, det er træls, at man selv må bestemme, hvad man vil give, fordi hvad nu hvis jeg giver en stor plade chokolade, og en anden giver mig en slikkepind, så er det jo snyd”. Læreren kigger anstrengt ud på eleverne og siger i et surt men bestemt leje “Det synes jeg ikke er i orden at sige. I tænker kun på jer selv. I er børn, der skal hjem og have en juleaften, fyldt med gaver under træet til jer! Der ingen herinde, der mangler noget. Julen handler om at give ikke at få.” Eleverne kigger mundlam men forstående på læreren, og hun siger igen “I stedet tager i alle sammen noget med i ikke bruger mere, og så pakker I det pænt ind, og vi afleverer det til Red Barnet, så andre kan få en god jul også!” Eleverne synes, det er en god idé og spørger ind til, hvad de kan huske omkring aflevering af gamle ting, og hvor sjovt og betydningsfuldt det er.
Ud fra Kants kategoriske imperativ må man ikke lyve, heller ikke hvis det redder liv, da man altid skal behandle andre, som man selv gerne vil blive behandlet. (Livsideer, 2013, s 216) Læreren i denne situation fortæller til eleverne, hvordan deres væremåde er selvcentreret. Læreren i folkeskolen er med til at danne elever og udvikle dem som mennesker. Det er her ved at fortælle dem, hvordan de skal tænke på andre børn, der ikke har så mange midler og måske ikke engang får gaver, som de selv gør. Læreren får eleverne i situationen til at tænke over deres egen handlen. “Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske” (dlf, 2002) Da eleverne får at vide af læreren, at de i stedet for kan aflevere indpakket gaver til de mest trængte, synes eleverne, det er en god ide. Det vil sige, eleverne overordnet har etisk grundviden, men skal have skub og vejledning fra læreren for at udøve det.
​
Undervisningsforløb
Hvordan kan et undervisningsforløb se ud, med henblik på etik og fællesskaber i skolen, så elever opnår viden om etik og kan tale kvalificeret om etik og moral? For at vise hvordan man kan arbejde med etik i skolen, vil vi her vise et eksempel på et undervisningsforløb om etik. Målet med undervisningsforløbet er at give eleverne et sprog, som de kan bruge til blandt andet at diskutere etiske dilemmaer. Undervisningsforløbet er tilrettelagt sådan, at det har særligt fokus på fællesskaber, og de forskellige øvelser og opgaver skal også bidrage til et fællesskabende klassemiljø. Forløbet skal ses som inspiration til, hvordan man kan undervise om etik i folkeskolen.
SMTTE-Modellen
Sammenhæng
Baggrunden for at lave af etik-forløbet, som vi har valgt at arbejde med, er, at danske skoleelever har svært ved at forstå etik og moral (Rapport Wiberg, 2018, s 27), selvom de til daglig har grundviden omkring det, da de gerne vil behandle andre, som de selv gerne vil behandles. Men som der fortælles i formålsparagraffen implicit, så skal eleverne dannes til demokratiske medborgere. Vi tager udgangspunkt i, at det er en ganske almindelig folkeskoleklasse med almindelige faglige forudsætninger. Vi forudsætter, at eleverne har en grundlæggende viden om etik og moral, men at de ikke kender til teorier og tankegange såvel som faglig viden inden for emnet.
Mål
Målet for forløbet er at lære eleverne om etik og moral, med henblik på tavleundervisning, diskussioner og dilemmaer, så eleverne får lært etiske teoretiske begreber, samt at kunne reflektere over disse begreber og bruge dem i fællesskaber med andre i skolen og samfundet.
Derfor har vi valgt disse mål for forløbet:
Eleven har viden om demokratisk dialog.
Eleven har kendskab til to etiske grundpositioner og kan bruge dem til at diskutere et etisk dilemma.
Eleven kan samarbejde med andre i et fælles forløb og gøre en indsats for at få alle til at føle sig inkluderet.
Tegn
Et tegn på, at eleverne er ved at nå målene, er, at de begynder at bruge etiske begreber i deres sprog, så de i fællesskab diskuterer etiske dilemmaer, og hvad de vil gøre. At de bruger hinanden til at forstå begreberne.
Tiltag
Læreren skal introducere eleverne til forløbet om etik og moral og præsentere de forskellige etiske teorier.
For at opnå disse mål, starter eleverne i fire-mands-grupper og diskuterer dilemmaer. Dernæst bytter to og to rundt, og møder nye dilemmaer, hvor andre grupper tager forskellige fokus i etiske begreber. De har hver især ansvarsområder for, at de andre grupper forstår det etiske begreb. Dernæst skal tage noter, hvor de får det nye begreb og videregiver dette til en ny gruppe.
Evaluering
Efter gruppearbejdet skal de forskellige grupper op at fortælle mindst to begreber, de kunne kende, og fortælle om nye begreber de ikke kendte. De skal også fortælle, om de fremadrettet vil bruge disse etiske begreber, og om de kan bruge dem, hvis de kommer ud for nogle. Lærerne evaluerer undervisningsforløbet, om eleverne har forstået de etiske begreber, og om forløbet var for svært, og hvilke ændringer der kunne forekomme. Målene evalueres undervejs, når eleverne fortæller om dem, hvor læreren vil spørge ind til, om de har forstået de etiske begreber. Eleverne skal forholde sig til, hvilken etik de selv hælder mest til og kan bruge i deres hverdag.
Hvordan kan man som lærer skabe et etisk klassefællesskab?
​
“Lærer-elev-relationen er fuldstændig afgørende for, om elevers skolegang opleves god eller dårlig, men også for vejen videre hen” (Klinge, 2017, s 51)
En af folkeskolelærerens fornemmeste opgaver, er at bidrage til og lede et klassefællesskab. Samtidig er det en del af lærerens rolle at danne eleverne til at kunne deltage i det demokratiske samfund. Her er det oplagt at tænke de to ting sammen, altså danne eleverne gennem klassefællesskabet.
Som lærer er der flere måder at tænke etik og klassefællesskab sammen på. En af de måder vi alle kender at gøre det på er at i fællesskab lave en planche med klasseregler.
Konsekvensetikken siger at man skal straffe en terrorist med tortur i høj grad for at kunne fremtvinge viden om hvor der kunne være en bombe, så det kan potentielt kunne redde mange mennesker. Men hvor Mills måske vil tøve og spørge om det er i orden at torturere mennesker for at fremtvinge viden. Hvis man overføre dette eksempel til folkeskolen. Er det så i orden at tvinge f. eks elever til at være en del af et klassefællesskab. Den klassiske Konsekvensetik vil mene man skal for, at alle er en del af fællesskabet, for at skabe mest muligt nytte, da det vil gavne fællesskabet at alle er med i det. Imens Mills ville kigge på de langsigtede konsekvenser ved at tvinge elever til at deltage.
Et lærer etisk dilemma kunne f .eks være hvis en klasse havde en elev som var jehovas vidne. I klassen er de 28 elever, og mange af deres arrangementer indgår fødselsdage. Eleven som er en del af jehovas vidner kan ikke deltage og du kan se at det påvirker elevens deltagelse i klassen, fordi at eleven går glip af en helt masse. Eleven kommer gradvist mere og mere uden for klassefællesskabet. Læreren har spurgt forældrene flere gange om ikke eleven kan få lov at deltage alligevel på deres præmisser, men det er forældrene ikke interesserede i. Eleven ønsker selv at deltage i fødselsdagene, men respektere dens forældres regler. Hvis vi kigger på dette dilemma med forskellige etiske grundpositioner. Så vil konsekvensetikken mene man skal presse forældrene til at tillade eleven at deltage, så eleven deltager og er med i klassefællesskabet, fordi at det vil gavne eleven ikke at komme uden for klassefællesskabet, også på længere sigt. Hvis man handler ud fra den eksistentialistiske etik, vil man formodentlig kigge på elevens egne ønsker og ikke tænke på forældrene han vil sige til eleven at hun selv skal vælge, hvad hun vil “De er fr,. vælg selv, dvs. find på noget” (Livsideer, 2013, s. 224)
Vi har her forsøgt at opstille et dilemma og besvare det med to forskellige etiske retninger, på samme måde som vi tænker at eleverne skal det som i vores undervisningsforløb. Tanken er at man skal bruge de forskellige etiske begreber og teorier, til at kunne overveje hvordan man handler i forskellige situationer.